Vægtsstangsprincippet (leverage)

En vægtstang gør det muligt at løfte en tung vægt, selv om man ikke bruger mange kræfter. Hvordan kan man bruge dette princip andre steder, så det bliver en fordel for alle?

Jeg har et praktisk eksempel fra mit eget liv, hvor jeg har stået i en situation, uden at kunne gøre det, der skulle gøres, selv. Jeg var for 17 år siden lige blevet færdiguddannet skibsingeniør og var startet som selvstændig. Da jeg undervejs i studiet besluttede mig til at blive selvstændig, var det primært fordi jeg ikke ønskede at være ansat nogen steder. Egentlig var jeg ikke klar over præcist hvad jeg ville leve af som selvstændig. Jeg ville bare være selvstændig. Et noget skrøbeligt udgangspunkt og forretningsgrundlag… Der var ikke så mange “kunder i butikken” til at begynde med, så da en af lærerne på Helsingør Teknikum (hvor jeg var uddannet) ringede til mig og spurgte mig om jeg ville hjælpe ham, svarede jeg ja. Teknikum havde tre år forinden startet en ny Transportingeniør uddannelse, og lige inden sommerferien havde de to hovedkræfter på linien sagt op. Et af modulerne hed noget i retning af styring af lager og logistik, og det eneste konkrete om dette modul var en beskrivelse på en enkelt A4-ark. Intet var forberedt. [more]Med kun fem uger til semesterstart var det komplet umuligt for mig at nå at lære noget som helst, som jeg ville kunne lære fra mig. Jeg var helt blank på området. Hvad gør en klog mand så? Han søger hjælp. Jeg brugte den tid, jeg havde til rådighed, på at ringe rundt til forskellige firmaer for at spørge om de var interesserede i at undervise nogle få timer. Det var de! Jeg fik tilsagn fra firmaer, der beskæftigede sig med fx stregkoder, logistik, datafangst og lignende. Inden for det offentlige kom der folk, der underviste i fx EDI (Electronic Data Interchange, hvor man kun taster data ind een gang fra bestilling til faktura). Alt dette lærte jeg en masse af selv. Og folk var glade for at komme og promovere deres firma og produkter for en gruppe studerende. Foredragsholderne fik hver en flaske vin og var glade. Jeg var glad for at modulet blev en succes, og det var ledelsen på Helsingør Teknikum også. De studerende var også godt tilfredse.

Dog var det ikke kun gæstelærere, der underviste. Hvad jeg var rigtigt god til, var at lave undersøgelser og skrive rapporter, hvilket jeg blandet andet havde lært som styrmand og kaptajn mens jeg sejlede. Så jeg forlangte, at de studerende en gang om måneden afleverede en rapport hver. De måtte selv bestemme, hvad den skulle handle om og indeholde, blot det drejede sig om en konkret situation med transport og logistik. Jeg rettede både opsætning, indhold og stavefejl, og hvis jeg ikke var tilfreds med deres aflevering, fik de studerende rapporten retur med besked om at genaflevere med de helt konkrete ting, der skulle rettes op. Til at begynde med brokkede nogen sig gevaldigt, fordi jeg stillede høje krav til kvaliteten i deres afleveringer, men til sidst var de glade for at have lært håndværket at skrive en rapport.

Dette er et eksempel på, hvad leverage er. Hvis jeg havde forsøgt at løfte opgaven selv, var resultatet helt sikkert blevet dårligt. Hvad jeg i stedet gjorde, var at spørge nogen mennesker om de ville hjælpe mig, og det ville de meget gerne. Fordi det kun var en lille ulejlighed for hver af dem, og fordi de selv fik noget ud af det.

Det er bedre at få 100 mennesker til at lave 1% hver, end at lave 100% selv. Dette er vægtsstangsprincippet eller leverage. Når jeg arbejder med dette princip, er det vigtigt for mig, at alle vinder og ingen taber.

Forestil dig, at du lige har afholdt et møde med 100 mennesker. Efter mødet rejser alle sig op og sætter deres stol på plads. Det er ikke nogen stor ulejlighed for hver enkelt.

Men hvis DU skulle sætte samtlige stole op efter mødet, ville det være et relativt stort arbejde for dig.