Det Gamle Paradigme i Network Marketing!

Det vil være en god ide, hvis du først har læst om Det Nye Paradigme, inden du læser denne rapport.

Denne anden rapport forholder sig kritisk til Det Gamle Paradigme og henvender sig primært til erfarne Networkere, som er frustrerede over ikke at have fået den ønskede succes.

Jeg synes selv, at Network Marketing er en FANTASTISK forretning!
I denne rapport vil du opdage hvorfor.
[more]
Branchen har været den helt rigtige for mig – til trods for de mange fejl, jeg har begået undervejs.

Rapporten er ment som en hjælp til de mennesker, der gerne vil undgå de samme bump og huller på vejen, som jeg selv har brugt så meget tid og energi på at falde i og navigere udenom.

Meget er sagt og skrevet om Network Marketing, men indtil nu har det mest handlet om Det Gamle Paradigme med manipulationer, salgsteknikker og overtalelser.
I Det NYE Paradigme, som jeg er stærk fortaler for, er du perfekt præcis som du er! Og ved at være fuldstændig dig selv, ærlig og ren som dén du er, vil du tiltrække alle de mennesker, alle de resultater, og præcis det liv med et formål, som du nogensinde kunne ønske dig.
Intet mindre!

Denne branche kommer tættere på begrebet Vind-Vind (win-win), end nogen anden branche jeg kender. Ingen andre steder betyder etik og moral mere for langvarig succes end her.

Der er muligvis ikke meget, der kommer bag på dig i denne rapport, fordi du har haft det på fornemmelsen hele tiden.
Jeg vil i det efterfølgende vise dig, hvordan du skærer alt, hvad der ikke duer, bort.
Det vil med stor sandsynlighed gøre din forretning og dit liv både lettere og sjovere.

Held og lykke med læsningen af rapporten.

Mikael Hoffmann

******************************************
[b]Findes der en endegyldig sandhed i Network Marketing?
[/b]

Denne rapport er skrevet med det formål at imødegå nogle af de udfordringer, som forårsager, at så mange Network Marketing folk lider af frygt, stress og skuffelser – i deres bestræbelser på at starte deres hjemmebaserede forretning.

Den er skrevet fra hjertet og med et oprigtigt ønske om at skabe en positiv forandring for Network Marketing samfundet. Jeg forsøger ikke hverken at overbevise eller overtale dig til at gøre mine synspunkter til dine, men mere at vise dig, at hvis du ændrer måden, du anskuer tingene på, så vil tingene, du kikker på, også ændre sig.

Lad din egen intuition og fornuft være din guide i det efterfølgende.

Jeg vil først fortælle kort om branchens historie for at give den en basis-viden, der vil gøre det lettere for dig at forstå hvorfor nogen ting er skruet sammen, som de er.
Jeg vil også komme ind på nogen af de mange myter, der hersker i vores branche. De sidste 60 år har de haft magt, og jeg vil gøre hvad jeg kan for at punktere dem og udskifte dem med nogle mere behagelige og tidssvarende redskaber.
Myte 1. 15%-erne
Myte 2. Præsentationer
Myte 3. Duplikering
Myte 4. At opbygge en organisation
Myte 5. Lederskab
Myte 6. “Prospects”
Myte 7. Listen med de 100 navne!
Myte 8. “Massive action”
Myte 9. Tre-fods reglen
Myte 10. Hvad du mangler i færdigheder, kan du kompensere for i antal.

Til sidst vil jeg beskrive Fælden (som jeg selv ser det), og jeg vil give anvisninger på hvad du kan gøre for at få et lettere og mere behageligt liv i denne branche.
Big Al er en vigtig person i denne sammenhæng, og han vil bidrage med sin enorme viden på området.
Jeg vil også kort komme ind på hvordan jeg selv har gjort det og i dag arbejder med branchen og min forretning.

[b]1. Hvordan startede denne branche egentlig?[/b]

Der ser ikke ud til at være skrevet særligt meget om historien bag Network Marketing.
Jeg inkluderer derfor dette kapitel om baggrunden for branchen, for at hjælpe så mange som muligt med at forstå, hvorfor meget af undervisningen og træningen i Network Marketing lige fra starten er totalt fejlslået. – Og samtidig for at ære John Kalench, som mere end nogen anden har gjort, hvad han kunne for på en klar og positiv måde at tydeliggøre, at Network Marketing muligvis er den mest unikke og etiske af alle hjemmebaserede forretnings-ideer – når den gribes rigtigt an.

John Kalenchs skrev i 1991 bestselleren “The Greatest Opportunity in the History Of The World” ISBN 0-9629447-1-8.
En bog der i øvrigt ville være et godt supplement til dit uddannelsesbibliotek.

Ovenstående beskriver hvorfor det var Det Gamle Paradigme, der startede fænomenet Network Marketing. Hele branchen tager sit afsæt i teknikker indenfor direkte salg, såsom overtalelse, overbevisning og manipulation … kombineret med en del bedrag og uhæderlighed!

Grund-ideen i Network Marketing er imidlertid genial.
Men alt kan bruges “rigtigt” eller “forkert”.
Ville man for eksempel forbyde alle hamre, blot fordi de også kan smadre butiksruder?

Med hensyn til træning og undervisning i de fleste Network Marketing organisationer har kun lidt ændret sig siden begyndelsen.
Er der derfor noget at sige til, at de fleste mennesker i dag IKKE vil gøre, hvad de bliver bedt om, for at bygge deres forretning op?

Brugen af gammeldags og forældede afpresnings-salgs-teknikker og vanvittige træningsmetoder har skabt en alvorlig nedtur i denne på mange andre måder helt fantastiske forretningsmodel.
Det gamle udtryk: “Du kan snyde nogle mennesker noget af tiden, men ikke alle mennesker hele tiden”, er endelig blevet til virkelighed her.

Professionelle Networkers har haft stor succes med at bruge en hidtil næsten ubrugt strategi…. NEMLIG AT FORTÆLLE SANDHEDEN!

[b]Wow![/b] Sikke et koncept! Professionelle Networkers har fundet ud af, at ved at være ærlig, oprigtig, og tillidsfuld kan du skabe den mest vidunderlige forretning, som både er sjov at deltage i og som vil vare ved altid!

Da jeg i sin tid ændrede måden, jeg anskuede nogle af de gamle koncepter på, ændrede de sig på mirakuløst vis helt af sig selv.

[b]2. De 10 myter[/b]
Der er ingen ‘industri’ i Network Marketing forretningen. Ordbogen definerer udtrykket ‘industri’ som – ‘Arbejdet og processen i at fremstille noget’.

Der er faktisk kun lidt produktfremstilling involveret i de fleste Network Marketing firmaer.
Det kan, ligesom i de fleste andre brancher, langt bedre betale sig at out-source produkt-fremstillingen.
Og sådan har det været i mange år.
Hvis vi kikker på det brede spektrum af firmaer, kulturer, produkter og betalingsplaner indenfor Network Marketing, er den eneste fællesnævner faktisk de engagerede entreprenørers (iværksætteres) ånd.

Jeg foretrækker at kalde det Network Marketing Samfundet.
Et samfund af ligesindede mennesker, som favner alt, hvad der er godt ved entreprenør-ånden.
Det lyder som et storartet ideal…. så hvad med realiteterne?

Lad os kikke lidt på nogle af de myter, der hidtil er blevet undervist i og fortalt om Network Marketing. Ting fra Det Gamle Paradigme.
Rækkefølgen af punkterne er tilfældig.
Efter hvert punkt vil jeg kommentere det modsatte, nemlig ideen fra Det Nye Paradigme.

[b]Myte 1: 15%-erne![/b]
Network Marketing blev historisk set født i et barskt miljø af direkte salg, hvor konceptet, motivationen og træningen fordrede hårdt og aggressivt salg.
Er der så noget underligt i, at mange mennesker i dag ikke oplever succes, – fordi de bare ikke KAN eller ikke VIL gøre det på den gammeldags facon?

Hvorfor er det egentlig så overraskede?

Omkring 15% af befolkningen er i stand til at sælge hvad som helst.
Alle regler, strategier og træninger i Network Marketing er blevet skabt af disse 15%.
I deres bestræbelser på at overbevise, overtale og manipulere alle og enhver til at blive præcis som dem selv, marcherer de fremad, fulde af deres eget ego og opblæsthed.
Imens efterlades de 85% tilbage, hvor de finder ud af, at de egentlig godt kan lide ideen om og konceptet bag Network Marketing og vind-vind – men oplever, at de bare ikke kan GØRE det!

De kan ikke gøre, hvad de 15% gør, eller sige, hvad de 15% siger…. og selv de, der tror, at de kan, VIL IKKE!
Hvorfor ikke?
Fordi de 85% erkender, at det ikke er rart, og at det ikke føles rigtigt.
Det er bare ikke DEM!

Imens gør de 15%, hvad de i forvejen føler er fantastisk og komfortabelt, og bare er DEM!

Hvis du er i tvivl, så se dig omkring!
De fleste mennesker i ethvert Network Marketing firma kæmper dagligt en kamp…

Det gennemsnitlige aktivitets-niveau i ALLE Network Marketing firmaer er mellem 9 og 19%.
Det betyder, at flere end 80% af alle Networkere enten kæmper, eller fejler, eller laver ingenting.

I mere end 60 år er de 85% forgæves forsøgt at lade sig ændre til at blive som de 15%!

Hvis vi efter så mange års forsøg på at ændre mennesker stadig har NUL resultater, så er det på høje tid at STOPPE bebrejdelserne af de mennesker, som ikke kan eller ikke vil ændre sig.
Vi kunne i stedet begynde at ændre vores STRATEGI!
Vi kunne ændre mulighederne for de 85%!
Alle skal bare være sig selv!

[b]Myte 2: Præsentationer[/b]
En præsentation er et møde, hvor en eller flere personer fortæller om nogle produkter eller en forretningsmulighed for en eller flere mennesker.
Der findes fantastisk mange forskellige former for præsentationer, men de har alle samme princip:
“Fortæl din historie!
Fortæl alt om firmaet!
Fortæl alt om dine produkter!
Fortæl alt om din forretningsmulighed!
Fortæl, fortæl, fortæl!”

Hvad er der galt med dette billede?
At på intet tidspunkt bliver personen, du taler med, SPURGT om vedkommende er interesseret i NOGET af dette!

Du ved formentlig, at de fleste af dem du uopfordret taler med om dit produkt eller serviceydelse, IKKE er interesseret, ikke?

Tænk, hvilken forskel det ville gøre, hvis vi ikke fortalte noget som helst…… men i stedet SPURGTE?

Enkle spørgsmål såsom:

“Har du nogensinde tænkt på at gøre noget, der kunne skabe en ekstra indkomst for dig?”

“Hvis du fandt noget, som kom til at virke for dig, hvad ville du så gøre med denne ekstra indtægt?”

“Hvad kikker du efter?”

“Hvad var det i denne ide, som tiltrak dig?”

“Hvad kunne du lide ved den?”

“Var der noget ved det, som du ikke kunne lide?”

“Prøvede du den?”

“Hvordan virkede det for dig?”

“Hvilke erfaringer har du med dette?”

“Hvad ellers har du kikket efter?”

Kunne det tænkes, at ved at spørge og lytte (til forskel fra at fortælle) ville du have en meget større chance for virkelig at komme til at kende andre mennesker?

Ved at spørge, ville vi først og fremmest finde ud af, OM de leder efter noget.
Dernæst om dét, vi har at tilbyde, måske kunne være noget, de ville være interesserede i at udforske.
Og for det tredje om de er interesserede og motiverede til at gøre noget ved det.

Når du tager dig tid til at finde ud af mere om denne person, kunne du opdage, hvor i livet vedkommende er, og i hvilken retning han/hun bevæger sig.
Hvis det viser sig, at dét, vi har at tilbyde, kan hjælpe dem, kunne vi efterfølgende tale om det.
Hvis vi derimod føler, at hvad vi har IKKE er noget, der passer dem perfekt, hvorfor skulle vi så overhovedet spilde vores krudt og tid?

Hvis vi holder kontakten med denne person åben, er der ingen der aner, hvad det kunne føre til i fremtiden.
Måske ændres deres kriterier for, hvad de kikker efter…..
Måske kunne de henvise os til andre mennesker, der passer perfekt til vores tilbud…..
De kunne måske blive kunder……
Og måske kunne de oven i købet blive livslange venskaber!

En ting er helt sikkert: Hvis vi fortæller dem alt, uden at stille spørgsmål, og vi forsøger at sælge dem noget, de hverken ønsker eller behøver, eller hvis vi ikke behandler dem med respekt, så har vi spildt både deres og vores tid.
Så stil oprigtigt interesserede spørgsmål som til en ven – og vær dig selv!

[b]Myte 3: Duplikering[/b]
Der er en masse snak indenfor Network Marketing om at have en duplikerings-strategi og -model.
Dette ville virke perfekt…. – hvis der ikke var mennesker involveret i det!

Lige så snart du bringer mennesker ind i tegningen, vil enhver chance for at duplikere noget som helst være besværlig eller ødelagt!

Teorien bag duplikering er, at hvis du kan få andre mennesker til at sige den samme ting og gøre den samme ting som du selv, så får du succes – fordi de andre vil gøre det samme.

Ofte er det således at mennesker ikke siger hvad du siger, eller gør hvad du gør….
Det har altid været sådan!

Tværtimod mener jeg, at vi ikke kun skal tillade, men også TILSKYNDE, folk at være sig selv, og bruge deres enestående personlighed til at forbinde sig med andre mennesker.
Det har faktisk fungeret ganske glimrende altid! Fra vi er omkring 5 år, har vi alle sammen klaret os ganske godt med at skabe nye venskaber og forbinde os med fx arbejdskollegaer. Hvorfor skulle vi droppe denne evne og prøve at være en anden i Network Marketing regi?

Jo mere autentiske vi er, jo mere OS vi er – jo mere reelle, ærlige og tiltrækkende er vi.
DETTE er udgangspunktet i ethvert godt forhold med andre. Hvis vi ikke starter dér…… så vil der ikke blive noget godt samarbejde og forhold overhovedet.
Så VÆR DIG SELV i alle forhold!

[b]Myte 4: At bygge en organisation[/b]
Det har altid været sådan indenfor Network Marketing, at de mennesker, der har “opbygget en organisation”, er blevet beundret og respekteret for det.

Min mening er, at det er UMULIGT for NOGEN SOM HELST enkeltindivider at opbygge en organisation!

Her er grunden!
Hvis du har 1000 mennesker i din gruppe….. hvor mange af disse kender du så personligt?
Hvor mange ville du have nogen som helst form for personligt forhold til?
Hvor mange ville du kunne have nogen indflydelse på?

Et gæt kunne være på mellem 5 og 100…..

For nemheds skyld, rent matematisk, lad os så sige 100!

Dette betyder, at 900 mennesker, eller 90% af alle i din gruppe, er mennesker, som du ikke kender, ikke kommer til at kende og med stor sandsynlighed ikke nogensinde kommer til at møde.

Det betyder også rent statistisk, at 90% af din salgsvolumen, som du får provision af, kommer fra den samme gruppe mennesker, som du ikke kender og aldrig kommer til at møde.

Så lad mig spørge dig….. hvor meget organisation har DU egentlig opbygget?

INGEN ….. er det ikke rigtigt?

Hvad DU gjorde var at opbygge en GRUPPE af 100 mennesker…. og denne GRUPPE opbyggede organisationen!

Så enhver beundring og respekt for at opbygge organisationen skulle egentlig gives videre til de, der i realiteten gjorde det…… for DU gjorde det ikke!

Hvad nu hvis din gruppe (din såkaldte “downline”) er på 10.000 mennesker? DU ville stadig kun have været i stand til at påvirke eller kende 100 mennesker, ikke?
Men nu er det kun 1%, ikke 10%, af din organisation du kender.
Dette betyder, at jo større organisationen er, jo mindre betydningsfuld bliver DU egentlig!
Stadig hører vi hele tiden om nogen, som beskrives som Superstar Networkers.
Det er komplet sludder og vrøvl.

Her er sandheden: De fleste rigtig dygtige og succesrige Networkers opbygger en gruppe af 25-30 mennesker i løbet af en periode. Denne gruppe er ansvarlig for at opbygge mere af organisationen med 25-30 mennesker hver. Disse samler også en gruppe mennesker, som bygger videre og videre.

“Arbejdet” med at opbygge en stærk og levende Network Marketing forretning er i al sin enkelthed anstrengelsen, interessen, integriteten og aktiviteten der kræves for at opbygge den nærmeste gruppe…… det er alt, hvad der skal til!

Gør det én gang, og gør det rigtigt!
Behandl mennesker med respekt, med værdighed, med indlevelse og med forståelse, og din succes er garanteret.
Det eneste åbne spørgsmål, der findes, er hvor lang tid det vil tage…. og det afhænger udelukkende af dig selv.

Nogle mennesker er 6 måneder om det, andre tager 6 år. Det vil altid være dit eget valg.
Det er HER, at dine evner og din personlighed kommer ind.
Vær dig selv, udvikl dig selv personligt, og bliv et menneske i balance med dig selv på alle planer.

[b]Myte 5: Lederskab[/b]
Hvad menes der med “lederskab” og “leadership”?

En “leder” er i Det Gamle Paradigme en person, der fortæller dig, hvor fantastisk vedkommende selv er…. Hvordan han eller hun opbyggede denne store organisation, og så viser de dig deres kæmpestore provisions-check.
Hvor tiltrækkende er det?
Nu da du ved, hvordan tingene hænger sammen, kan du affærdige disse personer og begynde at tænke på, hvad REELT lederskab er!

VIRKELIGT lederskab har intet med størrelsen af provisions-checken, størrelsen af gruppen eller antallet af funklende diplomer og knappenålspinde at gøre.

Lederskab i Det Nye Paradigme har noget at gøre med service overfor andre mennesker, støtte til andres proces, og et inderligt ønske om at hjælpe andre til at forbedre deres liv på alle de måder, de selv vælger.

Zig Ziglar har sagt det ganske klogt:-

‘You can have anything in life you want, if you just help enough other people get what they want.’

Læg mærke til at han ikke har brugt udtryk som “fortælle”, “vise”, “overbevise” eller “overtale”.
Han sagde “hjælpe”.

Hvis du tager udgangspunkt i service og et ærligt ønske om at hjælpe andre, vil du automatisk få succes.
Det eneste spørgsmål er kun: Hvor lang tid vil det tage?…. og det afhænger af dig selv. Det er kun et spørgsmål om de valg, du træffer.

Alt, hvad du har lige nu, har du på grundlag af de valg du har truffet indtil nu.
Og alt hvad du får i fremtiden, får du på grundlag af de valg du træffer LIGE NU.

[b]Myte 6: “Prospects”[/b]
Der er ligesom i andre brancher en masse fag-udtryk, som bruges indenfor Network Marketing. Nogle er beskrivende og nyttige – andre er nedværdigende og ubrugelige!

Udtrykket ‘prospects’ eller “kundeemne” falder i kategori nummer 2!

Hvad er en ‘prospect’? Er det et menneske, vi ønsker at tale med?
Hvis du ikke kender noget til Network Marketing, hvad forbinder du så med udtrykket “prospect”? Måske noget med dubiøse motorcykelklubber?????

Hvordan ville du føle dig, hvis du vidste, at du var en ‘prospect’?
Hvad er det omkring Network Marketing, der får os til at sætte etiketter på folk med ubrugelige og nedsættende navne?

Hvis vi skal behandle folk anstændigt og med respekt, og hvis vi skal “Walk Our Talk” og blive professionelle Networkers med en følelse af stolthed og værdighed, skal vi STARTE, som vi har til hensigt at FORTSÆTTE.

Så hvad med i stedet at kalde dem “mennesker, som vi har til hensigt at tale med” eller “kandidater”.
Lyder det ikke mere respektfuldt?
Ved at sætte etiketter på andre, viser vi faktisk bare os selv som vurderende og (for)dømmende. Dette er ikke en kvalitet, som vil tiltrække de rigtige mennesker til os…… sandsynligvis vil det snarere få dem til at løbe skrigende bort.

Hvis du i det daglige oplever flere, som vender dig ryggen end som bliver tiltrukket af dig, bør du nok give lidt opmærksomhed til de ord, du bruger …..de tanker du tænker…….og hvordan dette udtrykker dig og dit væsen.

Vær dig selv – i balance og harmoni, og dine relationer med andre vil dermed hele tiden forbedres.

[b]Myte 7: Listen med de 100 navne[/b]
Mon vi ikke alle har hørt om dette begreb i Network Marketing?

‘Lav en liste med 100 mennesker du kender, ring til dem, og fortæl dem om denne fantastiske forretnings-mulighed.’

Har du nogensinde hørt nogen sandfærdige historier om, at dette virkede og gav succes?
Det virker ikke! Og det har aldrig virket!
Hvorfor?
Fordi det er baseret på at fortælle, fortælle, fortælle.
På intet tidspunkt er der nogen, der spørger eller lytter.

Der ER naturligvis et tidspunkt og en lejlighed, hvor det er rigtigt at fortælle og tale, men det er IKKE, når du begynder med Network Marketing!
Du skal kun fortælle, når folk spørger dig om konkrete ting.

Så læn dig tilbage.
Kontakt de mennesker du har lyst til at kontakte, og skab relationer og venskaber.
Intet andet.

[b]Myte 8: “Massive action”[/b]
Hvem gider at knokle som en vanvittig i en periode – kun for at denne periode afløses af en ny periode, hvor du knokler?
15% af befolkningen er sælgere, og 85% hader salg.
De 15% har ikke noget imod “Massive action” med mange kundekontakter på kort tid, hvorimod dette ligger temmelig fjernt for de 85%.

Mange har rigeligt travlt i forvejen.
Hvis du går foran og viser vejen ved at knokle, vil det ikke være attraktivt for de fleste mennesker.
Folk har arbejde, familie og fritidsinteresser. De har hverken tid eller lyst til yderligere møder og præsentationer i det uendelige.

Hvis du endelig skal knokle i en periode, skal det være med noget du elsker at gøre.
Noget du virkelig er optaget af, og ikke kan lade være med.
Vi er alle forskellige. Hvis andre også gerne vil knokle i en periode, behøver det bestemt ikke at være det samme som dét, du kan lide at gøre.
Måske elsker du telefonopkald, og du kan tale i telefon i timevis.
Andre hader telefonen, men elsker fx Internettet.
Nogle kan godt lide at optræde fra en scene.
Og andre igen synes det er vidunderligt at være på messer og stå i en bod.
Plus mange af andre måder at på kontakt med en masse mennesker på i løbet af en kort periode.

Men husk: Gør kun det du kan lide at gøre, og kun i en periode hvor det er sjovt.
Hvis det bliver kedeligt eller ubehageligt, så stop med det samme.

[b]Myte 9: Tre-fods reglen[/b]
Reglen handler om at du indenfor en radius af 1 meter (3 fod) skal fortælle alle og enhver om dit produkt eller serviceydelse eller forretningsmulighed.
Igen har vi den meget aggressive og pågående holdning til andre mennesker, der skræmmer de fleste langt væk.
Folk, der bruger 3-fods reglen, får hurtigt et omdømme at de er ulidelige at være sammen med.

Prøv i stedet at være nysgerrig efter at lære de mennesker at kende, som befinder sig inden for en radius af 1 meter.
Stil dem nysgerrige spørgsmål om hvem de er – uden at det bliver irriterende for nogen af jer.
Giv lidt af dig selv, så I har en dialog – ligesom når venner taler med hinanden.
Hvis din dagsorden er hele tiden at skabe venskaber, og lede efter mennesker, du har lyst til at være venner med, så vil dit liv blive både lettere og sjovere.
Måske går der flere dage, uger eller måske måneder, inden I nogensinde kommer til at tale om dine produkter eller forretningsmuligheder – måske sker det aldrig.
Hvis det aldrig sker, er vedkommende alligevel ikke interesseret, også selv om du havde præsenteret ham eller hende for det tidligere, og vedkommende havde ved denne lejlighed sagt nej. Hvis du havde fået et nej, havde du måske stoppet kontakten med den person, og havde muligvis mistet en potentiel god ven for livet – eller en vens ven, for hvem din mulighed måske lige var sagen!

Så skab venskaber og dialog på den mest behagelige måde for alle parter.
Nyd livet!
Det er i sig selv tiltrækkende, og præcis hvad Det Nye Paradigme handler om.

[b]Myte 10: Hvad du mangler i færdigheder, kan du kompensere for i antal.[/b]
Hvorfor møde en masse mennesker kun for at få en masse NEJ’er. Det er ubehageligt for langt de fleste og skræmmer folk langt væk.
I Det Gamle Paradigme talte man om at smide mudder op på en væg. Smed man tilstrækkeligt meget op, blev der noget nok hængende…..
Sikke en holdning til andre mennesker!
Og sikke en masse unødigt ubehageligt arbejde.
Det har i hvert fald intet med Det Nye Paradigme at gøre, hvor det skal være sjovt og nemt.
Dine færdigheder i denne branche er menneskefærdigheder.
Det er personlig udvikling.
Det er at være tiltrækkende i sig selv og leve et tiltrækkende liv.

Disse 10 myter – og mange flere – har været hjørnestenene i mange træninger og undervisninger i Network Marketing i Det Gamle Paradigme.
Måske har myterne virket i en periode, hvor begejstringen har kunnet overdøve ubehagelighederne. Men i det lange løb holder de ikke. Det viser historien med al sin tydelighed.

[b]3. Afslutning[/b]
Har du lært noget nyt efter at have læst denne rapport?
Eller vidste du det godt i forvejen?

Er du overrasket over at finde ud af, at DU er det vigtigste element i din Network Marketing forretning?

Føler du, at det er tid til at kikke på Network Marketing på en NY måde?

Begynder du at forstå, at “hvis du ændrer dén måde, du anskuer ting på, så vil de ting du kikker på også ændre sig”?

Det gjorde jeg – og det ændrede totalt mit liv.

Måske vil det også ændre dit liv!

Lad os sammen revolutionere hele denne fantastiske forretning og branche.

Husk at du er perfekt præcis, som du er! Og ved at være fuldstændig dig selv, ærlig og ren som dén du er, vil DU tiltrække alle de mennesker, alle de resultater og præcis det liv med et formål, som du nogensinde kunne ønske dig…. uanset hvad “guruerne” fra Det Gamle Paradigme fortæller dig, at du skal gøre anderledes!

Network Marketing er blot at lære nogle færdigheder ligesom andre brancher.
Det drejer sig om personlige og menneskelige færdigheder til gavn og glæde både for dig selv og for dem du omgiver dig med.
Lad os få mere Vind-Vind-holdning i vores liv og forretning.
Mere etik og moral og langvarig succes.
Er det ikke det, vi alle sammen ønsker os?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar