Hvad er dyrt og hvad er billigt?

Er produkterne/serviceydelserne dyre?
Nogle mennesker taler om prisen – indtil den ikke er relevant for dem længere.

Jeg siger normalt: “Hvis det ikke er nødvendigt for mig at rejse til en by 10 km herfra, så synes jeg, at togbilletten til 50 kr. er alt for dyr.
Men hvis jeg derimod har et særdeles vigtigt ærinde i denne by, fx at min datter er på skadestuen der, så er jeg villig til at betale 500 eller 5.000 kr. for en taxa, for at komme hurtigt derhen.”

Så prisen er en relativ størrelse. Da langt de fleste produkter i A-HR er af høj kvalitet, er priser naturligvis også derefter.

Lad os antage, at du er helt flad og ikke har nogen penge overhovedet. En dag tilbyder jeg dig, at du kan købe min splinternye Mercedes McLaren SLR til kun 50.000 kroner. Tror du, at du på en eller anden måde måske kunne fremskaffe dette beløb? Du kunne købe den, og dagen efter måske sælge den foren halv million kroner?
[more]
Så om noget er dyrt eller billigt er en relativ størrelse. Hvis det er vigtigt nok, har vi råd til det.

Selvfølgelig handler det om at tro på det, man foretager sig.
Hvis jeg ikke tror på, at det er benzin, der kan få min bil til at køre, kunne jeg ikke drømme om at køre ind på tankstationen og købe benzin og fylde det på tanken. For benzin er DYR. Hvis min bil så ikke kører, kunne jeg måske tro, at der nok er noget galt et sted, men det BEHØVER jo ikke at være den manglende benzin, vel!!! Måske skal motoren bare renses, eller bilen skal lakeres. Jeg kan jo også altid ringe efter Falck, og få dem til at trække mig rundt. I overført betydning er der nogen mennesker, der ikke VIL købe benzin for at få deres bil til at køre.

Jeg har en lille historie, som handler lidt om dette:
Der var en gang et land, hvor alle indbyggerne var blinde. En dag kom en en-øjet fremmed på besøg i dette land, og fordi han kunne se med sit ene øje, så han anderledes på alting, end indbyggerne gjorde. Der gik ikke lang tid inden indbyggerne i landet begyndte at kalde ham “særlingen”. Den fremmede forsøgte at leve sig ind i indbyggernes levemåde på en empatisk måde. Han prøvede endog at se tingene fra deres synsvinkel. Men det gik ikke. Han passede ikke ind i deres måde at leve på. Han følte sig både ensom og desperat, så den en-øjede mand opsøgte en dygtig terapeut i landet. Efter at have lyttet længe til den en-øjede, sagde terapeuten: “Jeg har et forslag, der vil løse alle dine problemer. Hvis du blot stikker det gode øje ud, så vil du passe til resten af os.”

Englænderen [b]John Ruskin[/b] var i 1880-erne forfatter, kunstkritiker og social reformator. Han sagde om kvalitet og priser:

[b]Lidt om kvalitet:[/b]
Der er næppe noget i verden, som ikke én eller anden kan lave lidt dårligere og sælge lidt billigere, og folk, som kun ser på prisen, er denne mands lovlydige offer.

[b]Lidt om priser:[/b]
Det er uklogt at betale for meget, men det er værre at betale for lidt.
Når du betaler for meget, er alt, hvad du mister nogle penge – det er det hele.
Når du betaler for lidt, så mister du sommetider alt, fordi det, du køber, ikke var i stand til at gøre det, som det var købt til.
Almindelig forretningsgang umuliggør at betale lidt og få meget – det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.
Hvis du accepterer det laveste tilbud, gør du klogt i at sikre dig en skadesreserve for den risiko, du løber – og hvis du gør det, så har du jo alligevel råd til at betale for den bedre vare!

På [url]http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/04/080533.htm[/url]
har jeg lige læst en artikel, hvor kørelærerne bliver skoset. Eleverne havde købt en pakke til beståelse af kørekortet, men en katastrofal høj procentdel af eleverne dumpede til køreprøven. Efterfølgende var køretimerne dyre for eleverne. I medierne bebrejdede man kørelærerne, men hvem er egentlig ansvarlig for de lave priser på pakkerne? Eleverne går målbevidst efter de billigste tilbud, og kørelærerne efterkommer kundernes ønsker. Men når noget er billigt er kvaliteten også derefter, så selvfølgelig er der også kun få timer bag rattet inkluderet i dette. Så egentlig er det elevernes eget ansvar i henhold til ovenstående om pris og kvalitet. Blot er det meget lettere at bebrejde andre (kørelærerne) end selv at tage ansvar for sine valg.

Der er et gammelt mundheld der siger, at den eneste gratis ost, er osten i musefælden……

Hvis en person siger, at noget koster for meget, kan man svare: “Problemet er ikke, at ting er for dyre. Problemet er, at du ikke har råd til dem.” Hvis det virker, som om en ting er for dyr for mig, er problemet, at jeg ikke har råd til den. Dette er roden til problemet: Problemet er nemlig MIG.