Hvem er de selvstændige?
Jeg har en tese om, at der er fire typer mennesker, der gerne vil være selvstændige, men ikke slår ordentligt igennem:
1. Nogle har en hobby, som de er meget optaget af og dygtige til og gerne ville leve af, men det bliver aldrig til mere end en hobby.
2. En del har en lille virksomhed kørende med nogle få kunder, men som desværre ikke er nok til at de kan leve af det. De har typisk et dagsarbejde ved siden af deres praksis/forretning. Hvis de kunne, ville de meget gerne leve af deres selvstændige virksomhed uden det ekstra arbejde (som de måske ikke bryder sig om mere).
3. Nogle få har en virksomhed med tilstrækkeligt med kunder/klienter, en fuldtids indtægt og de er ganske godt tilfredse.
4. Andre har en selvstændig virksomhed/praksis, men føler sig presset til at arbejde hårdere, end sjovt er. De risikerer i løbet af en årrække at brænde ud på grund af succesen. De føler sig måske ensomme og mangler anden social kontakt end blot deres klienter. De tør ikke holde ferie og fri, og de har ikke råd til at lægge sig syge. I det daglige arbejder de alt for meget og alt for længe. De har svært ved at overskue deres pensionsmuligheder, og skubber denne problematik foran sig i håbet om at det nok løser sig selv. Nogle fra denne gruppe er desperate efter alternative muligheder, men er frustrerede over ikke at kunne finde nogen farbar vej til at skabe ro i deres selvstændige virksomhed.
Passiv indkomst ville måske kunne hjælpe de personer, der er karakteriseret i gruppe 1, 2 og 4.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!