Mikro-niche
Hvor det tidligere kunne være nødvendigt at skulle sprede sig over et større sortiment eller have en bred ekspertise, vil det fremover primært være vigtigt at finde præcis dén niche, man er super god til, og så hjælpe folk, der efterspørger netop dette. Samtidig har det aldrig været vigtigere at bygge relationer, end det er nu. At skabe stammefællesskaber, at være sammen med ligesindede mennesker – og at nyde det.
Jeg kan bedst forklare, hvad mikro-niche er, med en billedlig beskrivelse:
En branche kan være blomster. En niche kan være roser. Og en mikroniche kunne være rosens knop lige før blomsten springer ud. Et eller andet sted i verden er der nogen, der vil betale for oplysninger og viden om præcis dette specielle område.
Lav det, du kan lide at lave. Når du kan lide det, er det også let for dig at gør meget af det. Og når du gør det meget, bliver du god til det. Og når du er god til det, kan du tjene penge på det. Er dette ikke det bedste i livet; at lave det, man kan lide at lave, og lave meget af det? Ikke at skulle gå på arbejde for at leve, men derimod leve fuldt og helt med sit arbejde, som er ens hobby. At kombinere tingene, og tjene penge på sin passion og lidenskab.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!