Nu er der kun en måned til min bog [b]”Frihed – med passiv indkomst”[/b] udkommer. Jeg har arbejdet intenst med at få den færdig, og når jeg kommer hjem fra min Caminovandring, som starter på søndag, går bogen i trykken. Læs første kapitel på [url=http://www.frihed-medpassivindkomst.dk]www.frihed-medpassivindkomst.dk[/url]
En vægtstang gør det muligt at løfte en tung vægt, selv om man ikke bruger mange kræfter. Hvordan kan man bruge dette princip andre steder, så det bliver en fordel for alle?
Jeg har et praktisk eksempel fra mit eget liv, hvor jeg har stået i en situation, uden at kunne gøre det, der skulle gøres, selv. Jeg var for 17 år siden lige blevet færdiguddannet skibsingeniør og var startet som selvstændig. Da jeg undervejs i studiet besluttede mig til at blive selvstændig, var det primært fordi jeg ikke ønskede at være ansat nogen steder. Egentlig var jeg ikke klar over præcist hvad jeg ville leve af som selvstændig. Jeg ville bare være selvstændig. Et noget skrøbeligt udgangspunkt og forretningsgrundlag… Der var ikke så mange “kunder i butikken” til at begynde med, så da en af lærerne på Helsingør Teknikum (hvor jeg var uddannet) ringede til mig og spurgte mig om jeg ville hjælpe ham, svarede jeg ja. Teknikum havde tre år forinden startet en ny Transportingeniør uddannelse, og lige inden sommerferien havde de to hovedkræfter på linien sagt op. Et af modulerne hed noget i retning af styring af lager og logistik, og det eneste konkrete om dette modul var en beskrivelse på en enkelt A4-ark. Intet var forberedt. [more]Med kun fem uger til semesterstart var det komplet umuligt for mig at nå at lære noget som helst, som jeg ville kunne lære fra mig. Jeg var helt blank på området. Hvad gør en klog mand så? Han søger hjælp. Jeg brugte den tid, jeg havde til rådighed, på at ringe rundt til forskellige firmaer for at spørge om de var interesserede i at undervise nogle få timer. Det var de! Jeg fik tilsagn fra firmaer, der beskæftigede sig med fx stregkoder, logistik, datafangst og lignende. Inden for det offentlige kom der folk, der underviste i fx EDI (Electronic Data Interchange, hvor man kun taster data ind een gang fra bestilling til faktura). Alt dette lærte jeg en masse af selv. Og folk var glade for at komme og promovere deres firma og produkter for en gruppe studerende. Foredragsholderne fik hver en flaske vin og var glade. Jeg var glad for at modulet blev en succes, og det var ledelsen på Helsingør Teknikum også. De studerende var også godt tilfredse.
Dog var det ikke kun gæstelærere, der underviste. Hvad jeg var rigtigt god til, var at lave undersøgelser og skrive rapporter, hvilket jeg blandet andet havde lært som styrmand og kaptajn mens jeg sejlede. Så jeg forlangte, at de studerende en gang om måneden afleverede en rapport hver. De måtte selv bestemme, hvad den skulle handle om og indeholde, blot det drejede sig om en konkret situation med transport og logistik. Jeg rettede både opsætning, indhold og stavefejl, og hvis jeg ikke var tilfreds med deres aflevering, fik de studerende rapporten retur med besked om at genaflevere med de helt konkrete ting, der skulle rettes op. Til at begynde med brokkede nogen sig gevaldigt, fordi jeg stillede høje krav til kvaliteten i deres afleveringer, men til sidst var de glade for at have lært håndværket at skrive en rapport.
Dette er et eksempel på, hvad leverage er. Hvis jeg havde forsøgt at løfte opgaven selv, var resultatet helt sikkert blevet dårligt. Hvad jeg i stedet gjorde, var at spørge nogen mennesker om de ville hjælpe mig, og det ville de meget gerne. Fordi det kun var en lille ulejlighed for hver af dem, og fordi de selv fik noget ud af det.
Det er bedre at få 100 mennesker til at lave 1% hver, end at lave 100% selv. Dette er vægtsstangsprincippet eller leverage. Når jeg arbejder med dette princip, er det vigtigt for mig, at alle vinder og ingen taber.
Forestil dig, at du lige har afholdt et møde med 100 mennesker. Efter mødet rejser alle sig op og sætter deres stol på plads. Det er ikke nogen stor ulejlighed for hver enkelt.
Men hvis DU skulle sætte samtlige stole op efter mødet, ville det være et relativt stort arbejde for dig.
Denne fortælling er et billedligt eksempel på, hvad A-HR (tidligere Network Marketing) er.
Lad os sige, at jeg er en ejendomsmægler, og jeg har tegnet en kontrakt med en agent ved navn Anders. Anders sælger ejendomme for mig. Anders tjener en procentdel af salgsprisen, og det gør jeg, som mægler, også. Hvorfor får jeg som mægler procenter, når det faktisk er Anders, der sælger ejendommen? Fordi jeg som mægler har nogle omkostninger, og jeg har uddannet Anders. Ejendomsmæglerfirmaet er mit, og jeg står med risikoen. Jeg har lavet en masse forarbejde, så derfor er det rimeligt, at jeg tjener de penge. Men Anders arbejder ikke for mig som en ansat. Han er en agent, der arbejder for sig selv. Det er helt i agentens interesse at tjene flere penge. Dette er en meget vigtig forskel fra en ansat. Hvis jeg som mægler ønsker at tjene flere penge, må jeg simpelthen bare skrive kontrakt med og uddanne flere agenter.
Min pointe er, at mægleren og agenten begge vinder ved salget af ejendommene, hvilket er en form for “løftestang” for mægleren. Mægleren har folk til at arbejde for sig, men ikke i form af ansatte. Agenterne er provisionslønnede. Og mægleren har en passiv indtægt.
Denne model ligner ikke så meget et ansættelsesforhold, som dette ligner en selvstændig virksomhed med fordelene ved dette. Men der er stadig problemer med denne struktur. [more]Mægleren kan have flere agenter, men agenterne kan ikke selv have agenter. Mæglerne har løftestangseffekten (den passive indkomst), som agenterne ikke har, og det kan skabe en konflikt – lige indtil agenten gør det, som de fleste mæglere frygter:
Hvad sker der, når jeg som mægler har været virkelig effektiv i min undervisning af Anders, så han bliver en rigtigt dygtig agent? Hvad har Anders mest af alt lyst til at gøre i løbet af et par år? Selvfølgelig at afbryde samarbejdet og selv blive en mægler! Er det godt for mig som mægler? Nej! Fordi lige så snart Anders selv bliver mægler, sker der to ubehagelige ting for mig: For det første mister jeg ham som agent, og jeg mister dermed en indtægtskilde. For det andet (som er værre end det første) bliver han nu min konkurrent. Hvem uddannede denne nye konkurrent? Det gjorde jeg! Han ved, hvordan jeg arbejder og hvordan jeg driver min virksomhed, og han kender alle mine forretningshemmeligheder.
I øvrigt sker dette ikke kun inden for ejendomsmæglererhvervet. Det sker i næsten alle brancher. Har du nogensinde hørt nogen sige: “Jeg arbejder her udelukkende for at få erfaring”. Hvad betyder det? Det betyder, at “jeg samler al deres viden, og derefter starter jeg for mig selv”. Hvis du har prøvet at være virksomhedsejer, hvor mange mennesker har du så uddannet, som ikke længere arbejder hos dig? Hvor mange mennesker har du uddannet til at være dine konkurrenter?
Tilbage til historien om Anders:
Lad os sige, at Anders har startet en mæglerforretning længere nede ad gaden. Hvad vil han nu gøre, da han selv er mægler? Han vil gå ud og skrive kontrakt med sine egne agenter! Lad os sige, at en af disse agenter hedder Bente. Bente har også et skjult ønske om på et tidspunkt selv at blive ejendomsmægler. Så hun bliver nu en konkurrent til mig, som jeg indirekte har uddannet, såvel som til Anders, som jeg direkte har uddannet – og dette fortsætter og fortsætter. Jeg har som den første mægler faktisk oprettet denne kæde af konkurrenter, som jeg selv har uddannet. Er dette en intelligent måde at udvide sin virksomhed på? Absolut ikke!
Hvad hvis vi gjorde noget helt andet? Hvad hvis vi totalt ændrede konceptet og paradigmet? Lad os i stedet sige, at jeg tilskynder Anders til at blive mægler selv. Jeg ønsker, at han selv er mægler fra dag ét, mod at jeg får en provision af hans arbejde. Den bedste og eneste måde, at du eller jeg kan beholde en god medarbejder på, er at tilbyde dem de samme muligheder for vækst og indtjening, som vi selv har haft. Den bedste måde at gøre dette på, er at skabe et system af løftestænger (passiv indkomst), som er ens for alle. Hvor alle har samme muligheder for at tjene penge og for at vinde. At gøre det let at vinde og svært at tabe.
Så fra dag ét vil jeg tilskynde Anders til at være ejendomsmægler selv, og når han bliver det, løsriver han sig med denne nye model ikke fra mig. Anders skifter simpelthen fra at være agent til at være mægler, hvilket giver Anders mulighed for at ansætte sine egne agenter, ligesom jeg har gjort. Det nye er, at jeg vil fortsætte med at tjene en procentdel af, hvad Anders og hans agenter sælger. Og burde jeg ikke det? Det er mig, der har uddannet ham, jeg løb risikoen. Det var mig der startede, det var mit kontor, og det var mine idéer.
Procentdelen, jeg tjener på Anders, Bente, Carsten og alle deres agenter, bør naturligvis være mindre, end da Anders var min agent, men jeg vil stadig tjene en vis procentdel. Hvorfor skulle jeg eller du ellers arbejde med og uddanne Anders og hans mæglere og agenter? Fordi det med denne nye model er i alles økonomiske interesse. Alle vinder. Jo flere penge Anders’ agenter tjener, jo flere penge tjener både Anders og jeg. Det er mit incitament til altid at blive ved med at hjælpe Anders og Bente og deres agenter i en uendelig række. De får al den støtte og hjælp og erfaring, de har brug for. Kvit og frit. Det er en ægte vind-vind-situation, hvor alle involverede parter vinder, og ingen taber.
Dette eksempel er hovedårsagen til, at jeg er så begejstret for A-HR-konceptet. Da jeg startede som selvstændig erhvervsdrivende for 16 år siden, var jeg konsulent. Jeg havde nogle færdigheder og forretningshemmeligheder, og jeg holdt kortene tæt ind til kroppen. Hvis mine kollegaer, som jo var mine konkurrenter, havde vidst, hvad jeg vidste, ville de have brugt det og snuppet mine kunder. Det var stressende, for når jeg var sammen med mine venner og kollegaer, var de samtidig mine konkurrenter, og hvor meget kunne vi egentlig snakke sammen om vores fælles interesse: Vores arbejde.
Med A-HR gør jeg nu det modsatte. Jo mere jeg kan sprede min viden og erfaring til mine kollegaer og partnere, jo bedre vil det gå for os alle sammen. Jo flere kunder, min kollegaer har, jo bedre for alle. En helt anderledes måde at se muligheder og verden på. Jeg er VILD med
Penge er ikke årsagen til elendighed, vold, kriminalitet, krig, revolution, stofmisbrug, eller ulykke – men fattigdom kan være det. Hvis du ser nærmere på historierne bag de dårlige nyheder, vil du opdage, at fattigdom ofte står bag ovennævnte.
Jeg vil vove at påstå at:
1. Det er ikke sjovt at være fattig!
2. Økonomiske problemer og pres er frygteligt stressende!
3. Økonomiske problemer og pres kan føre til nervesammenbrud!
4. Fattigdom kan føre mennesker ud i druk og stofmisbrug!
5. Ikke nok med at fattigdom er ubehageligt, det er samtidig en meget nedværdigende oplevelse!
6. Ingen ønsker i virkeligheden at være fattig!
7. De fleste mennesker vil gerne have penge nok til at nyde de gode ting i livet!
Dette er grunden til, at det er en god ide at have en sund økonomi. Jeg mener, at alle mennesker burde have mindst to og helst tre af hinanden uafhængige indtægter, og at mindst en af disse burde være passiv indtægt.
Zig Ziglar påstår, at ordet JOB er en forkortelse for Just Over Broke (kun lige over fattigdomsgrænsen). Er dette mon rigtigt?
Er produkterne/serviceydelserne dyre?
Nogle mennesker taler om prisen – indtil den ikke er relevant for dem længere.
Jeg siger normalt: “Hvis det ikke er nødvendigt for mig at rejse til en by 10 km herfra, så synes jeg, at togbilletten til 50 kr. er alt for dyr.
Men hvis jeg derimod har et særdeles vigtigt ærinde i denne by, fx at min datter er på skadestuen der, så er jeg villig til at betale 500 eller 5.000 kr. for en taxa, for at komme hurtigt derhen.”
Så prisen er en relativ størrelse. Da langt de fleste produkter i A-HR er af høj kvalitet, er priser naturligvis også derefter.
Lad os antage, at du er helt flad og ikke har nogen penge overhovedet. En dag tilbyder jeg dig, at du kan købe min splinternye Mercedes McLaren SLR til kun 50.000 kroner. Tror du, at du på en eller anden måde måske kunne fremskaffe dette beløb? Du kunne købe den, og dagen efter måske sælge den foren halv million kroner?
[more]
Så om noget er dyrt eller billigt er en relativ størrelse. Hvis det er vigtigt nok, har vi råd til det.
Selvfølgelig handler det om at tro på det, man foretager sig.
Hvis jeg ikke tror på, at det er benzin, der kan få min bil til at køre, kunne jeg ikke drømme om at køre ind på tankstationen og købe benzin og fylde det på tanken. For benzin er DYR. Hvis min bil så ikke kører, kunne jeg måske tro, at der nok er noget galt et sted, men det BEHØVER jo ikke at være den manglende benzin, vel!!! Måske skal motoren bare renses, eller bilen skal lakeres. Jeg kan jo også altid ringe efter Falck, og få dem til at trække mig rundt. I overført betydning er der nogen mennesker, der ikke VIL købe benzin for at få deres bil til at køre.
Jeg har en lille historie, som handler lidt om dette:
Der var en gang et land, hvor alle indbyggerne var blinde. En dag kom en en-øjet fremmed på besøg i dette land, og fordi han kunne se med sit ene øje, så han anderledes på alting, end indbyggerne gjorde. Der gik ikke lang tid inden indbyggerne i landet begyndte at kalde ham “særlingen”. Den fremmede forsøgte at leve sig ind i indbyggernes levemåde på en empatisk måde. Han prøvede endog at se tingene fra deres synsvinkel. Men det gik ikke. Han passede ikke ind i deres måde at leve på. Han følte sig både ensom og desperat, så den en-øjede mand opsøgte en dygtig terapeut i landet. Efter at have lyttet længe til den en-øjede, sagde terapeuten: “Jeg har et forslag, der vil løse alle dine problemer. Hvis du blot stikker det gode øje ud, så vil du passe til resten af os.”
Englænderen [b]John Ruskin[/b] var i 1880-erne forfatter, kunstkritiker og social reformator. Han sagde om kvalitet og priser:
[b]Lidt om kvalitet:[/b]
Der er næppe noget i verden, som ikke én eller anden kan lave lidt dårligere og sælge lidt billigere, og folk, som kun ser på prisen, er denne mands lovlydige offer.
[b]Lidt om priser:[/b]
Det er uklogt at betale for meget, men det er værre at betale for lidt.
Når du betaler for meget, er alt, hvad du mister nogle penge – det er det hele.
Når du betaler for lidt, så mister du sommetider alt, fordi det, du køber, ikke var i stand til at gøre det, som det var købt til.
Almindelig forretningsgang umuliggør at betale lidt og få meget – det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.
Hvis du accepterer det laveste tilbud, gør du klogt i at sikre dig en skadesreserve for den risiko, du løber – og hvis du gør det, så har du jo alligevel råd til at betale for den bedre vare!
På [url]http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/04/080533.htm[/url]
har jeg lige læst en artikel, hvor kørelærerne bliver skoset. Eleverne havde købt en pakke til beståelse af kørekortet, men en katastrofal høj procentdel af eleverne dumpede til køreprøven. Efterfølgende var køretimerne dyre for eleverne. I medierne bebrejdede man kørelærerne, men hvem er egentlig ansvarlig for de lave priser på pakkerne? Eleverne går målbevidst efter de billigste tilbud, og kørelærerne efterkommer kundernes ønsker. Men når noget er billigt er kvaliteten også derefter, så selvfølgelig er der også kun få timer bag rattet inkluderet i dette. Så egentlig er det elevernes eget ansvar i henhold til ovenstående om pris og kvalitet. Blot er det meget lettere at bebrejde andre (kørelærerne) end selv at tage ansvar for sine valg.
Der er et gammelt mundheld der siger, at den eneste gratis ost, er osten i musefælden……
Hvis en person siger, at noget koster for meget, kan man svare: “Problemet er ikke, at ting er for dyre. Problemet er, at du ikke har råd til dem.” Hvis det virker, som om en ting er for dyr for mig, er problemet, at jeg ikke har råd til den. Dette er roden til problemet: Problemet er nemlig MIG.
Hvis man fx er psykoterapeut, coach, massør eller anden behandler, er det ikke nogen god idé at knokle med sit arbejde i rigtigt mange timer om ugen. Risikoen for træthed og en anspændt atmosfære sammen med klienterne er for stor. Ro og indre balance er essentielt i (næsten) alt behandlingsarbejde. Det samme gælder for fx kunstmalere, skuespillere, sportsudøvere og forfattere.
Når man som behandler har skabt sig en passiv indkomst ved siden af sin praksis, er man ikke afhængig af at skulle sælge sin tid for penge. Udelukkende at have en aktiv indkomst lægger et alt for stort pres på den enkelte, og det kan kunder/klienter ofte mærke på lang afstand. Hvis du derimod hele tiden tjener mere, end du har brug for, vil du være mest i balance og ro, og dermed ikke være afhængig af nye kunder eller klienter.
Hvis der af en eller anden grund i en periode er færre klienter, eller hvis du får lyst til at holde en ekstra ferie, så gør det ikke noget. Din indtjening fortsætter, uanset om du arbejder med klienterne eller ej.
Derfor er det specielt for mennesker i behandlingsbranchen vigtigt med en passiv indkomst ved siden af behandlingsarbejdet.
[b]3R eller A-HR – marketing, design eller livsstil[/b]
På engelsk kaldes det 3R (Triple R), hvilket står for:
· Referal
· Recommendation
· Reference
Og på dansk A-HR, som betyder:
· Anbefaling
· Henvisning
· Reference
HR står også for Human Ressource.
A-HR er en distributionsform for produkter og serviceydelser.
De seneste fem år har jeg primært levet af A-HR. Resten af denne bog handler om A-HR. Jeg har hjulpet et ukendt antal mennesker med at gøre det samme som jeg, nemlig at skabe en fornuftig indtjening og en fantastisk livsstil med tidsmæssig frihed til at gøre, hvad vi har lyst til.
A-HR er at anbefale noget til andre, som du selv er begejstret for.
Forestil dig, at du lige har været inde og se en rigtig god film i biografen. Når du snakker med dine venner, vil du så kunne lade være med at fortælle andre om dine oplevelser? Det samme gør sig formentlig gældende, når du har læst en god bog eller været på en fantastisk ferierejse. Du fortæller om dine erfaringer af et godt og åbent hjerte.
I denne branche sælger vi ikke nogen produkter. Vi anbefaler kun, hvad vi selv kan lide – når det er passende i samtalen – på præcis samme måde, som når vi i andre sammenhænge taler med vores venner.
[more]
Denne branche handler faktisk udelukkende om menneskelige relationer, uddannelse og vidensdeling – ikke om salg!
Når folk er klar over, hvad der er godt for dem, køber de helt af sig selv – uden at skulle sælges til.
Når man selv har gode erfaringer med et bestemt produkt eller serviceydelse, fortæller man gerne om det. Og vi har også tilbøjelighed til at vælge og købe produkter, som vores venner har gode erfaringer med. Hvis jeg en aften vil på restaurant med min kone, og valget står mellem en restaurant jeg har læst om i en annonce eller en anden restaurant som en af mine venner har gode erfaringer med, så vælger jeg vennens anbefaling. Det samme gør de fleste andre mennesker.
Tidligere udtryk for A-HR-markedsføring er blandt andet Network Marketing, Mulit-Level Marketing, MLM, Flex Marketing, Co-Op-Mass Marketing, Multi Generation Marketing, Uni-Level Marketing, Referral Marketing, Kinetic Marketing, Relationsship Marketing, Border Level Marketing m.m., men 3R og A-HR er de mest dækkende beskrivelser.
Medierne bryder sig ikke om A-HR-konceptet, fordi de kommer til at miste reklameindtægter, og det vil dermed være en trussel på deres levebrød – med mindre medierne ændrer kurs.
Butikker er heller ikke vilde med A-HR, fordi den omsætning der går fra producenten direkte til kunden vil gå uden om dem.
A-HR er et erhverv eller en branche, med mulighed for at kunne tjene penge.
Med A-HR kan du beholde dit arbejde, og bygge din selvstændige virksomhed i din fritid.
Citat:
[i]”Enhver ny sandhed starter med at blive latterliggjort, senere bliver den heftigt angrebet, for så til sidst at blive antaget som den eneste gyldige sandhed.”[/i]
Arthur Schopenhauer
Strøget, da den blev gågade var der ballade, jeg så sort-hvid film med frustreret handlende
Nu er der tale om Østerbrogade og Nørrebrogade, “bilen ind i byen”
Nogle visionære, til forskel fra de handlende
De kan være nok så intelligente, men de kan ikke se langt
Vil vi have rygerkupeer i togene igen?
Eller spytbakker i hvert rum?
Lad mig slå fast, at passiv indkomst gennem A-HR ikke er for alle og enhver. Det ville være at stikke blår i øjnene på folk at påstå, at alle kan gøre det indledende stykke arbejde der kræves, for at skabe en passiv indkomst. Mange enten kan eller vil eller orker ikke, fordi de enten ikke har ressourcerne eller viljen til det.
For fem år siden fortalte jeg om A-HR-konceptet til en af mine bekendte i Helsingør, og han udbrød: “Det har jeg hørt om. At man kan tjene millioner af kroner. Hvorfor sender du mig ikke bare pengene først!” Han beviste dermed at han ikke havde forstået hvad A-HR og passiv indkomst er. At man selv skal gøre en indsats, før man kan modtage noget som helst.
Der er en sød lille historie, der ganske glimrende illustrerer det:
Regnen havde styrtet ned i flere dage. Den meget religiøse mand boede i dalen og så vandet stige. Da det nærmede sig hans hus, kom et bæltekøretøj, og dets mandskab spurgte ham, om han ville med, for de vidste at vandet ville stige betragteligt mere. Han takkede nej og forklarede dem, at hans Gud ville redde ham.
Vandet steg og steg, og da det nåede vinduerne, kom en båd sejlende. Mandskabet råbte til ham, at han skulle hoppe over i båden for at redde sig, men han svarede at det ikke var nødvendigt, fordi hans Gud ville redde ham.
Da vandet var nået op til taget, og manden sad overskrævs på tagryggen, kom en helikopter flyvende. Mandskabet råbte gennem en megafon til ham at han skulle krybe ind i selen, de firede ned til ham, men han skubbede den afværgende væk med ordene: “Min Gud vil redde mig.”
Så druknede han.
Da han kom op i Himlen, gik han direkte hen til Vorherre og bebrejdede ham i voldsomme vendinger, at Han havde ladet ham drukne. “Jeg troede jo på dig, og troede på at du ville redde mig!”
“Hvad mener du?” svarede Vorherre. “Først sendte jeg dig et bæltekøretøj, så en båd og til sidst en helikopter!”
Citat:
[i]”Gud hjælper enhver, der hjælper sig selv, og når man gør det, er hjælpen ubegrænset.”[/i]
Mikael Hoffmann
Den energi du lægger i forretningen vil jeg matche.
Det skal forstås på samme måde som en af mine venner, der havde en teenagesøn. Hver gang denne søn satte et beløb ind på sin bankkonto, satte min ven samme beløb ind, så det hele tiden blev fordoblet.
Du skal vise mig, at du vil gøre noget i forretningen – så vil jeg gerne hjælpe dig.
Du skal hive i mig og ønske oplysninger og hjælp – så skal jeg nok være der for dig.
[i]Giv en mand en fisk, og han har aftensmad.
Lær en mand at fiske, og han har mad resten af sit liv.[/i]
Definitionen på at komme ud af “Rotteræset” er, at ens passive indkomst overstiger ens samlede udgifter. Så er man fri. Så kan man have sig et fast arbejde – eller droppe det – hvad som helst man har lyst til.
I henhold til Robert Kiyosakis bog “CashFlow Kvadrant” befinder vi os alle i et eller flere af de følgende fire felter:
E – Employed (ansat), hvor du har et job
S – Selfemployed (selvstændig), hvor du ejer et job
B – Business (forretningsindehaver), du ejer et system og mennesker arbejder for dig
I – Investor, hvor penge arbejder for dig
I de to venstre felter har man en aktiv indkomst (du sælger din tid for penge). Det er lønmodtagerne (de ansatte), som typisk leverer en måneds arbejde og bliver betalt for denne måned. S er de selvstændige, som også leverer et stykke arbejde, men bliver betalt time for time. Begge steder er man til stede, for at kunne tjene pengene og har en aktiv indkomst. Uanset om lønnen er lille eller stor, er det en aktiv indtægt. En bankdirektør er lønmodtager til en høj løn. En super coach/terapeut (fx Tony Robbins) er selvstændig med en særdeles høj timeløn.
[more]
I de to højre felter har man en passiv indkomst (man behøver ikke at være fysisk til stede for at tjene pengene). Man har udført det indledende arbejde, og man bliver betalt for dette resten af sit liv – eller rettere så længe der er efterspørgsel efter det, man har skabt).
Gør man det godt, tjener man penge, og gør man det ikke godt, tjener man ingen penge.
En virksomheds-ejer har startet en forretning og ansætter folk til at tage sig af den.
Investoren kan arbejde med fx ejendomme, værdipapirer og lignende.
De to felter til højre (B og I) er A-HR. Man behøver ikke at være til stede – men nogle er det alligevel. Det er et valg. Det er frihed.
Nu spørger du måske: “Hvad med indkomstsikkerhed og frihed som selvstændig?” Det kommer helt an på, hvordan man bruger sin tid, sine ressourcer og sig selv, men sandsynligheden for sikkerhed og frihed er størst i de to kvadranter til højre.
Robert Kiyosaki siger endvidere, at man skal sørge for at betale sig selv først. Med dette mener han, at hvis man altid sørger for at betale husleje og bil osv, vil der som regel aldrig være råd til dét, man virkelig brænder for. Hvis man derimod først sætter penge af til sin drøm og passion, vil man på en eller anden kreativ måde også altid få råd til det nødvendige, fx mad og husleje.
Der er ikke noget i vejen for at være i et eller flere af kvadraterne på samme tid. For mig er den ultimative frihed at jeg selv vælger hvad jeg laver, sammen med hvem, og hvor mange penge jeg tjener. Det er ovre i den højre del med en passiv indkomst. Når jeg laver coaching og terapi med mine klienter, befinder jeg mig i “S” til venstre.
CashFlow/MindFlow er et kursus i hvordan man skaber sig en passiv indkomst, og det er opfundet af Robert Kiyosaki. Jeg lærte spillet at kende for seks år siden, og i begyndelsen spillede jeg det for sjov med mine venner. Det er et brætspil lidt ligesom Matador, men meget mere avanceret og terapeutisk. Nu laver jeg fuld-skala halvdags-kurser i CashFlow/MindFlow.
Der er tre forskellige typer indkomst:
· Engangs-salg her-og-nu, fx at du sælger en is til en kunde.
· Gen-salg eller repetitivt salg. Når kunden kommer tilbage og køber en is mere.
· Passiv residual indkomst. Du ansætter folk i iskiosken til at sælge isene til kunderne.
Hvis man føler, at man har for lidt tid og penge i hverdagen, kunne det være en god idé at overveje at få sig en passiv indkomst. På den måde har man tid til det, man har lyst til. At man har valgmuligheden mellem at gå på arbejde (hvis det er det, man kan lide at lave) eller måske finde på noget helt andet i retning af mere hobby-prægede aktiviteter eller velgørenhedsarbejde.
Det er min klare overbevisning, at enhver burde have [b]mindst to[/b], og helst tre, af hinanden uafhængige indtægtskilder. Og [b]mindst én[/b] af disse burde være en passiv indtægt!
Jeg mener, at alle mennesker i hele verden burde have [b]mindst to[/b], og helst tre, af hinanden uafhængige indtægtskilder. Og [b]mindst én[/b] af disse burde være en passiv indtægt! For hvis en af kilderne tørrer ind (fx fyring eller vigende marked) har man stadig to andre indtægtskilder. Man kan derefter vælge at gen-etablere den tabte indtægt, eller man kan starte en ny, så der hele tiden er mindst tre. Dermed vil tabet af indtægt ikke påvirke ens økonomi nævneværdigt, og man er ikke sårbar for den evigt skiftende verden.
Uanset hvem man er, og hvilket erhverv man har, er man alt for sårbar, hvis man kun har én type indtægtskilde. Det gælder for alle mennesker, ikke mindst for selvstændige.
Hvis man kun har en enkelt type kunder, kan det blive meget ubehageligt, hvis indtægtskilden skulle tørre ind. Det ses tydeligst i denne tid med den finansielle krise.
Allerhelst skal man som selvstændig kreativ, fx kunstner, psykoterapeut, forfatter eller opfinder, have en passiv tilbagevendende indtægt, hvor man ikke behøver at være fysisk til stede for at tjene pengene, men kan koncentrere sig om den kreative proces og værenstilstand.