Hvad er dyrt og hvad er billigt?

Er produkterne/serviceydelserne dyre?
Nogle mennesker taler om prisen – indtil den ikke er relevant for dem længere.

Jeg siger normalt: “Hvis det ikke er nødvendigt for mig at rejse til en by 10 km herfra, så synes jeg, at togbilletten til 50 kr. er alt for dyr.
Men hvis jeg derimod har et særdeles vigtigt ærinde i denne by, fx at min datter er på skadestuen der, så er jeg villig til at betale 500 eller 5.000 kr. for en taxa, for at komme hurtigt derhen.”

Så prisen er en relativ størrelse. Da langt de fleste produkter i A-HR er af høj kvalitet, er priser naturligvis også derefter.

Lad os antage, at du er helt flad og ikke har nogen penge overhovedet. En dag tilbyder jeg dig, at du kan købe min splinternye Mercedes McLaren SLR til kun 50.000 kroner. Tror du, at du på en eller anden måde måske kunne fremskaffe dette beløb? Du kunne købe den, og dagen efter måske sælge den foren halv million kroner?
[more]
Så om noget er dyrt eller billigt er en relativ størrelse. Hvis det er vigtigt nok, har vi råd til det.

Selvfølgelig handler det om at tro på det, man foretager sig.
Hvis jeg ikke tror på, at det er benzin, der kan få min bil til at køre, kunne jeg ikke drømme om at køre ind på tankstationen og købe benzin og fylde det på tanken. For benzin er DYR. Hvis min bil så ikke kører, kunne jeg måske tro, at der nok er noget galt et sted, men det BEHØVER jo ikke at være den manglende benzin, vel!!! Måske skal motoren bare renses, eller bilen skal lakeres. Jeg kan jo også altid ringe efter Falck, og få dem til at trække mig rundt. I overført betydning er der nogen mennesker, der ikke VIL købe benzin for at få deres bil til at køre.

Jeg har en lille historie, som handler lidt om dette:
Der var en gang et land, hvor alle indbyggerne var blinde. En dag kom en en-øjet fremmed på besøg i dette land, og fordi han kunne se med sit ene øje, så han anderledes på alting, end indbyggerne gjorde. Der gik ikke lang tid inden indbyggerne i landet begyndte at kalde ham “særlingen”. Den fremmede forsøgte at leve sig ind i indbyggernes levemåde på en empatisk måde. Han prøvede endog at se tingene fra deres synsvinkel. Men det gik ikke. Han passede ikke ind i deres måde at leve på. Han følte sig både ensom og desperat, så den en-øjede mand opsøgte en dygtig terapeut i landet. Efter at have lyttet længe til den en-øjede, sagde terapeuten: “Jeg har et forslag, der vil løse alle dine problemer. Hvis du blot stikker det gode øje ud, så vil du passe til resten af os.”

Englænderen [b]John Ruskin[/b] var i 1880-erne forfatter, kunstkritiker og social reformator. Han sagde om kvalitet og priser:

[b]Lidt om kvalitet:[/b]
Der er næppe noget i verden, som ikke én eller anden kan lave lidt dårligere og sælge lidt billigere, og folk, som kun ser på prisen, er denne mands lovlydige offer.

[b]Lidt om priser:[/b]
Det er uklogt at betale for meget, men det er værre at betale for lidt.
Når du betaler for meget, er alt, hvad du mister nogle penge – det er det hele.
Når du betaler for lidt, så mister du sommetider alt, fordi det, du køber, ikke var i stand til at gøre det, som det var købt til.
Almindelig forretningsgang umuliggør at betale lidt og få meget – det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.
Hvis du accepterer det laveste tilbud, gør du klogt i at sikre dig en skadesreserve for den risiko, du løber – og hvis du gør det, så har du jo alligevel råd til at betale for den bedre vare!

På [url]http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/04/080533.htm[/url]
har jeg lige læst en artikel, hvor kørelærerne bliver skoset. Eleverne havde købt en pakke til beståelse af kørekortet, men en katastrofal høj procentdel af eleverne dumpede til køreprøven. Efterfølgende var køretimerne dyre for eleverne. I medierne bebrejdede man kørelærerne, men hvem er egentlig ansvarlig for de lave priser på pakkerne? Eleverne går målbevidst efter de billigste tilbud, og kørelærerne efterkommer kundernes ønsker. Men når noget er billigt er kvaliteten også derefter, så selvfølgelig er der også kun få timer bag rattet inkluderet i dette. Så egentlig er det elevernes eget ansvar i henhold til ovenstående om pris og kvalitet. Blot er det meget lettere at bebrejde andre (kørelærerne) end selv at tage ansvar for sine valg.

Der er et gammelt mundheld der siger, at den eneste gratis ost, er osten i musefælden……

Hvis en person siger, at noget koster for meget, kan man svare: “Problemet er ikke, at ting er for dyre. Problemet er, at du ikke har råd til dem.” Hvis det virker, som om en ting er for dyr for mig, er problemet, at jeg ikke har råd til den. Dette er roden til problemet: Problemet er nemlig MIG.

Passiv indkomst og de “bløde” kreative fag

Hvis man fx er psykoterapeut, coach, massør eller anden behandler, er det ikke nogen god idé at knokle med sit arbejde i rigtigt mange timer om ugen. Risikoen for træthed og en anspændt atmosfære sammen med klienterne er for stor. Ro og indre balance er essentielt i (næsten) alt behandlingsarbejde. Det samme gælder for fx kunstmalere, skuespillere, sportsudøvere og forfattere.

Når man som behandler har skabt sig en passiv indkomst ved siden af sin praksis, er man ikke afhængig af at skulle sælge sin tid for penge. Udelukkende at have en aktiv indkomst lægger et alt for stort pres på den enkelte, og det kan kunder/klienter ofte mærke på lang afstand. Hvis du derimod hele tiden tjener mere, end du har brug for, vil du være mest i balance og ro, og dermed ikke være afhængig af nye kunder eller klienter.

Hvis der af en eller anden grund i en periode er færre klienter, eller hvis du får lyst til at holde en ekstra ferie, så gør det ikke noget. Din indtjening fortsætter, uanset om du arbejder med klienterne eller ej.

Derfor er det specielt for mennesker i behandlingsbranchen vigtigt med en passiv indkomst ved siden af behandlingsarbejdet.

Hvad er 3R eller A-HR?

[b]3R eller A-HR – marketing, design eller livsstil[/b]

På engelsk kaldes det 3R (Triple R), hvilket står for:
· Referal
· Recommendation
· Reference

Og på dansk A-HR, som betyder:
· Anbefaling
· Henvisning
· Reference

HR står også for Human Ressource.

A-HR er en distributionsform for produkter og serviceydelser.

De seneste fem år har jeg primært levet af A-HR. Resten af denne bog handler om A-HR. Jeg har hjulpet et ukendt antal mennesker med at gøre det samme som jeg, nemlig at skabe en fornuftig indtjening og en fantastisk livsstil med tidsmæssig frihed til at gøre, hvad vi har lyst til.

A-HR er at anbefale noget til andre, som du selv er begejstret for.

Forestil dig, at du lige har været inde og se en rigtig god film i biografen. Når du snakker med dine venner, vil du så kunne lade være med at fortælle andre om dine oplevelser? Det samme gør sig formentlig gældende, når du har læst en god bog eller været på en fantastisk ferierejse. Du fortæller om dine erfaringer af et godt og åbent hjerte.

I denne branche sælger vi ikke nogen produkter. Vi anbefaler kun, hvad vi selv kan lide – når det er passende i samtalen – på præcis samme måde, som når vi i andre sammenhænge taler med vores venner.
[more]
Denne branche handler faktisk udelukkende om menneskelige relationer, uddannelse og vidensdeling – ikke om salg!

Når folk er klar over, hvad der er godt for dem, køber de helt af sig selv – uden at skulle sælges til.

Når man selv har gode erfaringer med et bestemt produkt eller serviceydelse, fortæller man gerne om det. Og vi har også tilbøjelighed til at vælge og købe produkter, som vores venner har gode erfaringer med. Hvis jeg en aften vil på restaurant med min kone, og valget står mellem en restaurant jeg har læst om i en annonce eller en anden restaurant som en af mine venner har gode erfaringer med, så vælger jeg vennens anbefaling. Det samme gør de fleste andre mennesker.

Tidligere udtryk for A-HR-markedsføring er blandt andet Network Marketing, Mulit-Level Marketing, MLM, Flex Marketing, Co-Op-Mass Marketing, Multi Generation Marketing, Uni-Level Marketing, Referral Marketing, Kinetic Marketing, Relationsship Marketing, Border Level Marketing m.m., men 3R og A-HR er de mest dækkende beskrivelser.

Medierne bryder sig ikke om A-HR-konceptet, fordi de kommer til at miste reklameindtægter, og det vil dermed være en trussel på deres levebrød – med mindre medierne ændrer kurs.
Butikker er heller ikke vilde med A-HR, fordi den omsætning der går fra producenten direkte til kunden vil gå uden om dem.

A-HR er et erhverv eller en branche, med mulighed for at kunne tjene penge.

Med A-HR kan du beholde dit arbejde, og bygge din selvstændige virksomhed i din fritid.

Citat:
[i]”Enhver ny sandhed starter med at blive latterliggjort, senere bliver den heftigt angrebet, for så til sidst at blive antaget som den eneste gyldige sandhed.”[/i]
Arthur Schopenhauer

Strøget, da den blev gågade var der ballade, jeg så sort-hvid film med frustreret handlende
Nu er der tale om Østerbrogade og Nørrebrogade, “bilen ind i byen”
Nogle visionære, til forskel fra de handlende
De kan være nok så intelligente, men de kan ikke se langt

Vil vi have rygerkupeer i togene igen?
Eller spytbakker i hvert rum?

Lad mig slå fast, at passiv indkomst gennem A-HR ikke er for alle og enhver. Det ville være at stikke blår i øjnene på folk at påstå, at alle kan gøre det indledende stykke arbejde der kræves, for at skabe en passiv indkomst. Mange enten kan eller vil eller orker ikke, fordi de enten ikke har ressourcerne eller viljen til det.

For fem år siden fortalte jeg om A-HR-konceptet til en af mine bekendte i Helsingør, og han udbrød: “Det har jeg hørt om. At man kan tjene millioner af kroner. Hvorfor sender du mig ikke bare pengene først!” Han beviste dermed at han ikke havde forstået hvad A-HR og passiv indkomst er. At man selv skal gøre en indsats, før man kan modtage noget som helst.

Der er en sød lille historie, der ganske glimrende illustrerer det:
Regnen havde styrtet ned i flere dage. Den meget religiøse mand boede i dalen og så vandet stige. Da det nærmede sig hans hus, kom et bæltekøretøj, og dets mandskab spurgte ham, om han ville med, for de vidste at vandet ville stige betragteligt mere. Han takkede nej og forklarede dem, at hans Gud ville redde ham.
Vandet steg og steg, og da det nåede vinduerne, kom en båd sejlende. Mandskabet råbte til ham, at han skulle hoppe over i båden for at redde sig, men han svarede at det ikke var nødvendigt, fordi hans Gud ville redde ham.
Da vandet var nået op til taget, og manden sad overskrævs på tagryggen, kom en helikopter flyvende. Mandskabet råbte gennem en megafon til ham at han skulle krybe ind i selen, de firede ned til ham, men han skubbede den afværgende væk med ordene: “Min Gud vil redde mig.”
Så druknede han.
Da han kom op i Himlen, gik han direkte hen til Vorherre og bebrejdede ham i voldsomme vendinger, at Han havde ladet ham drukne. “Jeg troede jo på dig, og troede på at du ville redde mig!”
“Hvad mener du?” svarede Vorherre. “Først sendte jeg dig et bæltekøretøj, så en båd og til sidst en helikopter!”

Citat:
[i]”Gud hjælper enhver, der hjælper sig selv, og når man gør det, er hjælpen ubegrænset.”[/i]
Mikael Hoffmann

Den energi du lægger i forretningen vil jeg matche.
Det skal forstås på samme måde som en af mine venner, der havde en teenagesøn. Hver gang denne søn satte et beløb ind på sin bankkonto, satte min ven samme beløb ind, så det hele tiden blev fordoblet.
Du skal vise mig, at du vil gøre noget i forretningen – så vil jeg gerne hjælpe dig.
Du skal hive i mig og ønske oplysninger og hjælp – så skal jeg nok være der for dig.

[i]Giv en mand en fisk, og han har aftensmad.
Lær en mand at fiske, og han har mad resten af sit liv.[/i]

Cash Flow kvadranten

Definitionen på at komme ud af “Rotteræset” er, at ens passive indkomst overstiger ens samlede udgifter. Så er man fri. Så kan man have sig et fast arbejde – eller droppe det – hvad som helst man har lyst til.

I henhold til Robert Kiyosakis bog “CashFlow Kvadrant” befinder vi os alle i et eller flere af de følgende fire felter:

E – Employed (ansat), hvor du har et job
S – Selfemployed (selvstændig), hvor du ejer et job
B – Business (forretningsindehaver), du ejer et system og mennesker arbejder for dig
I – Investor, hvor penge arbejder for dig

I de to venstre felter har man en aktiv indkomst (du sælger din tid for penge). Det er lønmodtagerne (de ansatte), som typisk leverer en måneds arbejde og bliver betalt for denne måned. S er de selvstændige, som også leverer et stykke arbejde, men bliver betalt time for time. Begge steder er man til stede, for at kunne tjene pengene og har en aktiv indkomst. Uanset om lønnen er lille eller stor, er det en aktiv indtægt. En bankdirektør er lønmodtager til en høj løn. En super coach/terapeut (fx Tony Robbins) er selvstændig med en særdeles høj timeløn.
[more]
I de to højre felter har man en passiv indkomst (man behøver ikke at være fysisk til stede for at tjene pengene). Man har udført det indledende arbejde, og man bliver betalt for dette resten af sit liv – eller rettere så længe der er efterspørgsel efter det, man har skabt).

Gør man det godt, tjener man penge, og gør man det ikke godt, tjener man ingen penge.
En virksomheds-ejer har startet en forretning og ansætter folk til at tage sig af den.
Investoren kan arbejde med fx ejendomme, værdipapirer og lignende.

De to felter til højre (B og I) er A-HR. Man behøver ikke at være til stede – men nogle er det alligevel. Det er et valg. Det er frihed.

Nu spørger du måske: “Hvad med indkomstsikkerhed og frihed som selvstændig?” Det kommer helt an på, hvordan man bruger sin tid, sine ressourcer og sig selv, men sandsynligheden for sikkerhed og frihed er størst i de to kvadranter til højre.

Robert Kiyosaki siger endvidere, at man skal sørge for at betale sig selv først. Med dette mener han, at hvis man altid sørger for at betale husleje og bil osv, vil der som regel aldrig være råd til dét, man virkelig brænder for. Hvis man derimod først sætter penge af til sin drøm og passion, vil man på en eller anden kreativ måde også altid få råd til det nødvendige, fx mad og husleje.

Der er ikke noget i vejen for at være i et eller flere af kvadraterne på samme tid. For mig er den ultimative frihed at jeg selv vælger hvad jeg laver, sammen med hvem, og hvor mange penge jeg tjener. Det er ovre i den højre del med en passiv indkomst. Når jeg laver coaching og terapi med mine klienter, befinder jeg mig i “S” til venstre.

CashFlow/MindFlow er et kursus i hvordan man skaber sig en passiv indkomst, og det er opfundet af Robert Kiyosaki. Jeg lærte spillet at kende for seks år siden, og i begyndelsen spillede jeg det for sjov med mine venner. Det er et brætspil lidt ligesom Matador, men meget mere avanceret og terapeutisk. Nu laver jeg fuld-skala halvdags-kurser i CashFlow/MindFlow.

Typer af indkomst

Der er tre forskellige typer indkomst:
· Engangs-salg her-og-nu, fx at du sælger en is til en kunde.
· Gen-salg eller repetitivt salg. Når kunden kommer tilbage og køber en is mere.
· Passiv residual indkomst. Du ansætter folk i iskiosken til at sælge isene til kunderne.

Hvis man føler, at man har for lidt tid og penge i hverdagen, kunne det være en god idé at overveje at få sig en passiv indkomst. På den måde har man tid til det, man har lyst til. At man har valgmuligheden mellem at gå på arbejde (hvis det er det, man kan lide at lave) eller måske finde på noget helt andet i retning af mere hobby-prægede aktiviteter eller velgørenhedsarbejde.

Det er min klare overbevisning, at enhver burde have [b]mindst to[/b], og helst tre, af hinanden uafhængige indtægtskilder. Og [b]mindst én[/b] af disse burde være en passiv indtægt!

Flere indtægtskilder

Jeg mener, at alle mennesker i hele verden burde have [b]mindst to[/b], og helst tre, af hinanden uafhængige indtægtskilder. Og [b]mindst én[/b] af disse burde være en passiv indtægt! For hvis en af kilderne tørrer ind (fx fyring eller vigende marked) har man stadig to andre indtægtskilder. Man kan derefter vælge at gen-etablere den tabte indtægt, eller man kan starte en ny, så der hele tiden er mindst tre. Dermed vil tabet af indtægt ikke påvirke ens økonomi nævneværdigt, og man er ikke sårbar for den evigt skiftende verden.

Uanset hvem man er, og hvilket erhverv man har, er man alt for sårbar, hvis man kun har én type indtægtskilde. Det gælder for alle mennesker, ikke mindst for selvstændige.
Hvis man kun har en enkelt type kunder, kan det blive meget ubehageligt, hvis indtægtskilden skulle tørre ind. Det ses tydeligst i denne tid med den finansielle krise.
Allerhelst skal man som selvstændig kreativ, fx kunstner, psykoterapeut, forfatter eller opfinder, have en passiv tilbagevendende indtægt, hvor man ikke behøver at være fysisk til stede for at tjene pengene, men kan koncentrere sig om den kreative proces og værenstilstand.

Hvem er de selvstændige?

Jeg har en tese om, at der er fire typer mennesker, der gerne vil være selvstændige, men ikke slår ordentligt igennem:

1. Nogle har en hobby, som de er meget optaget af og dygtige til og gerne ville leve af, men det bliver aldrig til mere end en hobby.

2. En del har en lille virksomhed kørende med nogle få kunder, men som desværre ikke er nok til at de kan leve af det. De har typisk et dagsarbejde ved siden af deres praksis/forretning. Hvis de kunne, ville de meget gerne leve af deres selvstændige virksomhed uden det ekstra arbejde (som de måske ikke bryder sig om mere).

3. Nogle få har en virksomhed med tilstrækkeligt med kunder/klienter, en fuldtids indtægt og de er ganske godt tilfredse.

4. Andre har en selvstændig virksomhed/praksis, men føler sig presset til at arbejde hårdere, end sjovt er. De risikerer i løbet af en årrække at brænde ud på grund af succesen. De føler sig måske ensomme og mangler anden social kontakt end blot deres klienter. De tør ikke holde ferie og fri, og de har ikke råd til at lægge sig syge. I det daglige arbejder de alt for meget og alt for længe. De har svært ved at overskue deres pensionsmuligheder, og skubber denne problematik foran sig i håbet om at det nok løser sig selv. Nogle fra denne gruppe er desperate efter alternative muligheder, men er frustrerede over ikke at kunne finde nogen farbar vej til at skabe ro i deres selvstændige virksomhed.

Passiv indkomst ville måske kunne hjælpe de personer, der er karakteriseret i gruppe 1, 2 og 4.

Selvstændig virksomhed

Det er nødvendig med tre vigtige ting for at skabe et godt grundlag for en selvstændig virksomhed med fx en passiv indtægt:
1. Et produkt eller en serviceydelse (en oplevet værdiforøgelse for kunden), samt færdigheder.
2. Et netværk eller et system (til at gøre omverdenen opmærksom på produkt og serviceydelse). En markedsføringsmetode.
3. Samt den mest hensigtsmæssige holdning hos virksomheds-indehaveren (den selvstændige erhvervsdrivende).

De to første punkter har Robert Kiyosaki beskrevet i sin bog “Rich Dad, Poor Dad”, og disse to punkter er også hvad de fleste iværksætterkurser beskæftiger sig med.
Det tredje punkt er udsprunget af min erfaring som psykoterapeut og coach, primært i samarbejde med mine klienter gennem de sidste 16 år som selvstændig.

Punkt 1) Et produkt (eller serviceydelse) er selvfølgelig nødvendigt. Det kan man ikke komme uden om med en selvstændig virksomhed. Man skal have noget at tilbyde andre mennesker. Man skal også kunne mestre sit område. Man skal have erhvervet sig nogle færdigheder og være dygtig til et vist niveau.

Punkt 2) Et netværk (eller system/markedsføring) skal gøre kunderne er klar over produktets eksistens. Hvis du har verdens bedste produkt, men ingen ved noget om det, så har du ingen kunder til at købe dit produkt, og så har du ikke en selvstændig virksomhed ret længe.

Punkt 3) Sidste og vigtigste punkt er holdningen og overbevisningerne, som er altafgørende for at de to første punkter giver mening, og at man kan få succes som selvstændig. Dette gælder ikke mindst i Network Marketing – også kaldet A-HR.

Hvad er 3R eller A-HR? – Marketing, design eller livsstil.

På engelsk kaldes det 3R (Tripple R)
· Reference
· Recommandation
· Referal

Og på dansk A-HR
· Anbefaling
· Henvisning
· Reference.
HR står også for Human Ressource.

A-HR er en [b]distributionsform [/b]for produkter og serviceydelser.

[i]De seneste fem år jeg jeg primært levet af A-HR. Jeg har hjulpet et ukendt antal mennesker med at gøre det samme som jeg, nemlig at skabe en fornuftig indtjening og en fantastisk livsstil med tidsmæssig frihed til at gøre, hvad vi har lyst til.
Det er denne erfaring, jeg her deler ud af til de, som kunne være interesserede i at gøre det samme.[/i]

A-HR er at anbefale noget til andre, som du selv er begejstret for.
[more]
Forestil dig, at du lige har været inde og se en rigtig god film i biografen. Når du snakker med dine venner, vil du så kunne lade være med at fortælle om dine gode erfaringer og oplevelser.
Det samme gør sig formentlig gældende når du har læst en god bog eller været på en fantastisk ferierejse. Du fortæller om det af et godt og åbent hjerte.

I denne branche sælger vi ikke nogen produkter. Vi anbefaler kun, hvad vi selv kan lide – når det er passende i konversationen, ligesom når vi i andre sammenhænge taler med vores venner.

Vores branche handler faktisk kun om menneskelige relationer, uddannelse og vidensdeling, og ikke om salg.
Når folk er klar over, hvad der er godt for dem, køber de helt af sig selv – uden at skulle sælges til.
Når man selv har gode erfaringer med et bestemt produkt eller serviceydelse, fortæller man gerne om det. Og vi har også tilbøjelighed til at vælge produkter, som vores venner har gode erfaringer med. Hvis valget stod mellem en restaurant man har læst om i en annonce eller en anden restaurant som en ven har gode erfaringer med, så vælger de fleste vennens anbefaling.

Hvis du selv er glad og tilfreds, vil du tiltrække andre mennesker, der selv ønsker at blive glade og tilfredse.
Hvordan man gør, kommer jeg ind på senere.

Tidligere udtryk for A-HR-markedsføring er blandt andet Network Marketing, MLM, Co-op-marketing m.m., men 3R og A-HR er den mest dækkende beskrivelse.

[b]Konventionelt salg[/b]

De fleste kender den konventionelle måde: Producent – Grossist – Mellemhandlere – Detailforhandler – Kunde.
I dette forløb oplever vi fordyrende mellemled, samt store markedsføringsudgifter i bestræbelserne på at gøre kunderne opmærksomme på produktets eksistens.

Til forskel fra ovenstående, har vi i A-HR kun: Producenten – (Distributøren/anbefaleren) – Kunden.

Jeg har valgt at kalde de mennesker, der anbefaler nogle bestemte produkter eller serviceydelser, og tjener penge på dette, for distributører.

I A-HR er der ingen reklameudgifter, idet det er distributørens personlige anbefaling, der “sælger” produktet. For dette arbejde, og for at hjælpe andre med at få succes med at distribuere produktet, tjener distributøren en provision, som producenten udbetaler. Provisionen afhænger af, hvor meget der bliver omsat. Alle i denne branche har lige muligheder, uanset køn, alder, baggrund, politisk/religiøs overbevisning, bopæl, højde, vægt, hårfarve osv.

A-HR har som grundidé eksisteret lige så længe folk har anbefalet noget til deres venner og bekendte, som de selv kunne lide og holdt af – det vil sige i tusindvis af år.
Som organiseret forretningsform er A-HR mere end 70 år gammel.
Varer solgt gennem A-HR har de sidste mange år oplevet en forøgelse i omsætning på cirka 10% om året. Flere og flere forskellige firmaer tilbyder deres produkter og serviceydelser via denne form for distribution.

Til forskel fra en “almindelig” sælger eller selvstændig forretning, har distributøren i A-HR intet varelager, ingen udviklingsomkostninger, ingen ansatte og dermed ingen lønninger at betale, ingen lokaleomkostninger, ingen reklameudgifter – og ingen faste arbejdstider.

Producenten har ansvaret for at udvikle og producere varen, at levere den direkte til kunden, samt at udbetale provision til distributørerne, der har anbefalet produktet.

Kunden kan med lethed bestille varerne direkte på Internettet og få leveret på hjem-adressen.
Eller det kan være en serviceydelse, fx et abonnement eller en telefonforbindelse.

A-HR er på mange måder fremtidens økonomi. Det er en anden og lettere måde at tjene sine penge på.

Hvad er Passiv Indkomst?

Der er tre forskellige typer indkomst for en selvstændig:
· Engangs-salg, her-og-nu, fx at du sælger en is fra en iskiosk til en kunde.
· Gen-salg, repetitivt salg. Når kunden kommer tilbage og køber en is mere.
· Passiv residual indkomst. Du ansætter folk i iskiosken til at sælge isene til kunderne.
[b]
Aktiv indkomst[/b] er, når jeg sælger min tid for penge og måske er til stede sammen med kunden. Her er en opremsning med [b]eksempler [/b]på typer af aktive indkomster: Is-sælger, lønmodtager, administrerende direktør, konsulent, advokat, tandlæge, bogforlægger, psykoterapeut, statsminister, optrædende skuespiller, underviser eller musiker.

[b]Passiv Tilbagevendende Residual Indkomst (Royalty)[/b] er, når jeg indledningsvis gør en indsats (stor eller lille), som skaber værdi for andre mennesker, og disse mennesker vil betale for denne værdi, [b]uden [/b]at jeg efterfølgende nødvendigvis behøver at være til stede fysisk, for at de kan købe eller forbruge produktet eller serviceydelsen. Når processen er automatiseret, bliver kunderne ved med at modtage produktet, så længe de vil have det.

Her er en liste med eksempler på [b]passive indkomster[/b]: Iskioskejer med ansatte, opfinder, forfatter, skuespiller der har indtalt en lydbog, kursusudbyder med færdige kurser på internettet, folkepension, virksomhedsejer der lader internettet arbejde for sig så han/hun ikke selv behøver at være til stede, renter fra indestående i banken, A-HR (herom senere), eller en musiker der har udgivet en CD. Eksempelvis tjener John Lennons arvinger stadig penge på “Woman”. Hvorfor? Fordi folk bliver ved med at ville høre og købe denne vidunderlige sang. Så længe folk bliver ved med at efterspørge og betale for en vare eller en tjenesteydelse, er der en passiv indkomst for den eller de personer, som har skabt produktet eller serviceydelsen.